30/4 - 17 kl. 14.00:

Vestbjerg IF - TUI 1-5 (0-2)

 


Tilskuere: 23
 
Opstilling (4-4-2): Lucian Plamadeala - Gabriel Albrechtsen, Jesper Andersen, Philip Fodgaard, Andreas Kier-Hansen - Andreas Hedemann, Rune Sørensen, Michael P. Egediussen, Victor Pedersen - Kristoffer Smedstrup, Florin Simireanu - (Sergii Storchak, Zlatko Markovic, Oliver Kier)

 

Hvert år når kampprogrammet for Serie 6 kommer er en af de første ting i gør i Tylstrup at kigge efter om og hvornår vi skal møde Vestbjerg.

Der er en del historik og rivalisering mellem vores to hold og derfor var det også et tændt Tylstrup hold der i går gik på banen.

Inden kampen snakkede vi om hvor vigtigt det var at fortsætte det imponerende arbejde vi gjorde mod Vadum, der skulle være god gejst, god kommunikation og vi skulle kæmpe røven ud af bukserne og så tage en pause når der var behov for det.

Selve kampen starter egentlig lidt uroligt, det er tydeligt at se at der var nerver på og begge hold spiller sig til nogle chancer uden at det giver noget. Det var ret tydeligt at se at vores fysiske tilgang til spillet frustrerede Vestbjerg spillerne og det ikke var noget de var vant til fra vores side da det ellers er dem der plejer at overrumple os.

Kampens første mål falder efter ca. 7 minutters spil, et godt raid op ad venstre side og et godt træk ind i banen giver Hedemann plads til at kigge op og se at deres målmand er ude af feltet, han lobber den over og den går ind til 0-1 til stor lettelse for Tylstrup spillerne. *læs: Han blev pissetræt efter raidet, og lossede bolden i blinde J

Vi fortsætter det høje pres, og for anden gang denne sæson viser Kristoffer og Rune deres gode samarbejde da Rune står klar til at heade et frisparksindlæg fra Kristoffer til 0-2.

Vi kommer frem til rigtigt mange chancer og burde vel være foran med 4 eller 5 mål her da vi på det skammeligste brænder friløbere, noget som i tidligere sæsoner har kostet os mange point!

Vi går til en tiltrængt pause foran med to mål, og lover hinanden at vi er 100% klar til 2. halvleg. Desværre holder vi ikke helt den aftale, kort inde i 2. halvleg losser deres målmand en lang bold op til deres ubestridt bedste mand, der efter lidt manglende kommunikation i vores forsvar lige pludselig står helt alene med Lucian og scorer til 1-2.

Det næste kvarter bliver meget afgørende for kampen, scorer Vestbjerg her risikerer vi at gå mentalt ned, derfor er det også supervigtigt at vi virkelig graver os ned og får lukket af, det er ikke det kønneste spil men det er effektivt. Forløsningen kommer efter ca. en times spil hvor Victor efter fremragende presspil står alene med deres målmand og kan score til 3-1.
Et par minutter senere begår de et frustrationsfrispark og vi kommer i overtal. Og det er her at undertegnede med sin fremragende rutine kan se at vi begynder at spille lidt for klumpet og 2 minutter efter også trækker et gult kort. *læs: jeg mister bolden dumt på midtbanen og er nødt til at stoppe deres bedste mand med en tackling bagfra da jeg ikke kan følge med i løbet.

Det gule kort er direkte med til at vi begynder at spille meget mere frit, og resulterer at vi i løbet af 7 minutter får lukket kampen fuldstændig af med 2 mål mere af Victor, det ene efter fremragende pres- og samspil med Rune.

Da vi endelig får lukket kampen begynder vi faktisk at spille meget mere frit og kommer frem til meget flere chancer som vi smider væk da vi er lidt for ivrige efter selv at score i stedet for at spille en anden mand helt fri.

Det er altid dejligt at vinde en kamp, og det er endnu dejligere at vinde den mod nogle af en største rivaler. Når det er sagt synes jeg faktisk at vi spiller en meget fair kamp med minimal brok og skænderi.

Med enkelte udfald spiller vi igen en rigtigt god kamp mod et faktisk meget fornuftigt hold. Vi viser bare endnu en gang hvor vigtigt det er at vi står tæt på vores modstandere og ikke giver dem muligheder for at spille bolden rundt så vi skal løbe efter dem.

Ros til Rune og Victor der både offensivt og defensivt spiller en fremragende kamp og endnu en gang ros til hele vores forsvar der formår at lukke modstanderen fuldstændig af, superarbejde hele vejen rundt. Også ros til Sergi der igen kæmper røven ud af bukserne, og Oliver som hele tiden bygger på sit spil.

Vi rykker med gårsdagens resultat op på en 1. plads, to point foran Biersted som dog har spillet en kamp mindre. En vigtig detalje i stillingen er at vi med de sidste to kampe får rettet op på den grimme målstatistik vi havde.

Næste kamp er kamp er Søndag på hjemmebane mod Øster Sundby, en kamp som gik rigtigt godt sidste år, men samtidig en kamp hvor vi, i hvert fald fysisk, kan forvente kamp til stregen.

Træning Tirsdag og Torsdag denne uge, vigtigt med fremmøde da vi skal bygge videre på den nuværende form!

 
/Zlatko.